Catalansk gazpacho

4 pers.

Ingredienser

1 lille agurk, evt. skrællet
1 bdt. forårsløg
1-2 fed hvidløg
1 lille grøn peberfrugt
1 lille grøn, frisk chili
2 modne, smagfulde tomater
½ bdt. persille
2 tsk. kapers
1 dl smuttede mandler
1 tyk skive hvidt brød uden skorpe
6 dl grønsagsbouillon
3/4 dl ekstra jomfru olivenolie
2-3 spsk. hvidvinseddike
salt, friskkværnet peber
et nip sukker

Tilbehør:
agurketern
kapers
fintsnittet løg
olivenolie
isklumper

Fremgangsmåde

Flæk agurken, skrab kernerne ud og skær agurken i mindre stykker. Snit forårsløg groft og pil hvidløg. Del peberfrugt og chili og fjern kernerne. Halver tomaterne og pres dem fri for kerner. Nip persillen. Miks grønsager, persille, kapers, mandler og brød med en stavblender – eller hak det meget fint med en kniv. Kom det i en skål. Tilsæt bouillon, olie og hvidvinseddike lidt ad gangen og lad maskinen køre, til det hele er godt blandet. Smag suppen til med salt, friskkværnet peber og sukker. Stil den i køleskab i et par timer, eller fra morgen til aften.
Server suppen portionsanrettet med agurketern, kapers løg, olivenolie og isklumper.