EU’s emballageforordning gælder som hovedregel fra 12. august, men to af de datoer, der får praktisk betydning ved kaffedisken, ligger længere fremme. Inden 12. februar 2027 skal omfattede takeaway-steder kunne lade kunden få blandt andet sin kaffe i en beholder, som kunden selv har med. Inden 12. februar 2028 skal omfattede forhandlere også give mulighed for genbrugsemballage i et system til gentagen brug. Caféen skal forholde sig til, hvordan koppen kommer over disken i begge tilfælde, mens kun den sidste løsning kræver, at koppen kommer tilbage i et fælles kredsløb.

Egne kopper og kopper i omløb

Det første krav er beskrevet i artikel 32. Når kunden medbringer en egnet beholder, skal den samme vare tilbydes på vilkår, der ikke er ringere, og uden højere pris end i engangsemballage. Muligheden skal fremgå tydeligt ved salgsstedet. Reglerne om genpåfyldning omfatter også hensyn til hygiejne, og en virksomhed kan have brug for at afklare, hvordan personalet håndterer en snavset eller uegnet kop. I praksis kan det være nødvendigt at gennemgå rutinen helt ned til, hvor kunden skal stille koppen, så medarbejderen kan fylde den uden at ændre hele arbejdsgangen ved maskinen.

Det senere krav i artikel 33 handler om emballage, der tilbydes inden for et genbrugssystem. Der findes en undtagelse for mikrovirksomheder i den artikel. Derfor skal en virksomhed se på de konkrete bestemmelser, inden den går ud fra, at de to frister omfatter de samme butikker på samme måde. Et fælles system kan eksempelvis bestå af kopper i cirkulation med steder at aflevere dem, transport til vask og et lager af rene kopper. Det kan have en anden økonomi og hygiejneplan end en ordning, hvor kunden selv har ansvaret for at møde op med en ren kop.

Aarhus målte de faktiske returer

Aarhus Kommune introducerede sammen med TOMRA et treårigt forsøg i januar 2024. I forsøget betaler kunden ifølge kommunen fem kroner i pant, når en drik købes i en genbrugskop hos et deltagende sted. Koppen kan afleveres tilbage i automater. Kommunen opgjorde efter det første år, at der var afleveret omkring 750.000 kopper. Det giver et konkret indblik i, hvordan en løsning fungerer, når den bruges i praksis. Tallet dækker aflevering af kopper og siger ikke i sig selv, hvor mange forskellige kunder der brugte ordningen, eller hvor mange gange hver enkelt kop blev anvendt.

Det er en vigtig forskel, når en café eller arrangør skal lave sit eget regnestykke. Hvis samme kop bruges og afleveres flere gange i en uge, tæller den flere gange i en opgørelse over returer. Et tilsvarende tal på et mindre arrangement kan være svært at tolke uden samtidig at kende antal udleverede kopper, antallet af brugte beholdere, der fortsat ligger på området ved lukketid, og antallet af kopper, som skal kasseres. En enkel driftsmåling kan begynde med at tælle udleveringer og returer med samme metode fra dag til dag.

Koppen får forskellige roller på samme arbejdsplads

Indendørs kan et krus af keramik være del af caféens almindelige service, som opvaskes og stilles frem igen. Et krus med et motiv eller logo kan også sælges som en gave, kunden tager med hjem. I et retursystem har mærkningen en mere praktisk funktion. Den skal gøre det nemt at genkende en kop, der må afleveres, også når flere caféer er med. Et flot logo gør ikke i sig selv et keramikkrus egnet til at køre igennem en bestemt automat eller passe i en vaskekasse.

Ved indkøb skal man derfor afklare, om koppen skal passere over disken som et stykke service, som en beholder kunden selv ejer, eller som en enhed i et system, arrangøren har ansvar for. For service betyder stabelhøjde og plads på opvaskebakken noget. For en returløsning kan standardiserede mål, læsbar identifikation og adgang til ekstra rene kopper være afgørende for, om en travl dag fungerer. Det er almindelige spørgsmål til leverandører og samarbejdspartnere, før motiver, farver og antal besluttes.

Den travle time er en bedre prøve end en stille formiddag

En café kan prøve den kommende rutine, før den indføres fast. Lad et lille hold arbejde med forskellige egnede kundekopper og aftal, hvem der gør hvad, mens der også serveres almindelige bestillinger. Tjek, om medarbejderne giver samme besked om fyldning, hygiejne og pris. Hvis caféen bruger en returløsning, kan den samtidig følge, hvor hurtigt rene kopper skal fyldes op, og hvor mange brugte kopper der kan stå sikkert, før de køres til vask. Planlæg testen for en travl time, hvor pladsmangel og ventetid bliver synlige.

Aarhusforsøget viser især værdien af, at returstedet findes der, hvor kunden allerede færdes. En lille café kan sjældent efterligne et helt netværk af automater. Den kan til gengæld begynde med tydelige beskeder, en enkel rutine for kundens egen kop og en realistisk vurdering af, hvem der skal stå for vask og retur, hvis den går med i et større system. På den måde bliver de to kommende frister til forskellige beslutninger, som kan forberedes hver for sig.

En optælling ved lukketid kan også adskille kopper, der mangler, fra kopper, der er afleveret men stadig venter på vask. De to tal fører til forskellige beslutninger om næste dags lager.

Kilder & videre læsning

Læs om vores redaktionelle principper.